Månedens opskrift, november 2015

Månedens opskrift, november 2015, Spis i Danmark.

Andebryst - Månedens opskrift, november 2015

November er måneden, hvor vi fejrer Mortens Aften

Hvis du ikke har lyst til at stå med gammeldags andesteg, brunede kartofler, rødkål m.m., er her en fantastisk opskrift på marinerede andebryster. Kan selvfølgelig laves året rundt og er også helt fantastisk til en frokostanretning, serveret med salat og brød.

Marinerede andebryster

(4 personer)

  • 2 pæne andebryster, ca. i alt 1 kg
  • 1 spsk hel koriander
  • 2 spsk rosenpeber
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. hakket ingefær
  • 3 spsk. balsamico eddike
  • 2 spsk. flydende honning
  • 6 spsk rapsolie

Fremgangsmåde

Rids skindet på andebrysterne og læg dem i en frysepose.

Stød koriander, rosenpeber, hvidløg og ingefær i en morter. Tilsæt soja, balsamico, honning og olie og rør rundt. Hæld marinaden ned i posen til andebrysterne, luk posen og vend den rundt, så marinaden fordeles rundt om kødet. Læg posen i køleskabet, gerne et døgn – vend posen af og til.

Tag andebrysterne ud af posen og læg dem i en bradepande med skindsiden opad. Steg dem ved 200 g i 20 min. Tag dem ud og lad dem trække 30 min., før de skære i skrå skiver.

Tilbehør, æblesalat

3 nye coxorangeæbler skåret i papirtynde skiver.

5 cm frisk peberrod rives i spåner hen over æbleskiverne.

Dressing af olivenolie og æbleeddike smagt til med salt & peber hældes over. Pynt med persille.

 

Som frokostret

Andeskiverne lægges oven på et leje af grøn salat, pyntes af med æblesalaten og et par dryp olivenolies. Serveres med skiver af et godt groft brød.

Som middagsret

serveres andebryst skiver og æblesalat sammen med med langtidsbagte rodfrugter, f.eks. pastinak, kartofler, gulerødder, selleri – som skæres i tern, lægges i en bradepande med feddene fra et helt hvidløg, timiankviste og havsalt. Dryp med olivenolie og bag rodfrugterne ved 160 g i ca 1 time.