Finn Egebjerg Rasmussen

Finn Egebjerg Rasmussen

Kok og indehaver Munkebo Kro

Finn blev uddannet kok på Restaurant Skoven. Efterfølgende har han arbejdet som kok på Frederik VI’s Kro og som køkkenchef i Fredericia Messecenter. I 1990 blev han ansat som chefkok på Odense Congress Center, hvor han var i 22 år.

Derefter skulle der prøves noget nyt, og han fik muligheden for at overtage forpagtningen af Restaurant Kerteminde Sejlklub.

Da Munkebo Kro blev tilbudt, var svaret i første omgang nej tak – men alligevel blev det til en periode med både sejlklub og kro. Ved årsskiftet 14/15 blev forpagtningen af sejlklubben opsagt for at give Munkebo kro fuld opmærksomhed.

Iben Egebjerg Germundsson

Værtinde og indehaver

Iben sejlede i 6 år som tjener på DFDS’ ruteskibe. Efterfølgende blev hun en del af ledelsen i Bilka Odenses Bistro. På Fyn har hun været tilknyttet Restaurant Skovbakken Zoo, Hotel Hesselet og H.C. Andersens Hotel, hvor hun senere fungerede som konference koordinator. Efter uddannelse som serviceøkonom, blev hun konferencekoordinator på Odense Congress Center.

Iben og Finn mødte hinanden på OCC, og har efterfølgende arbejdet sammen på Kerteminde Sejlklub og på Munkebo Kro.

1. juli 2016 blev de ejere af Munkebo Kro.

Munkebo Kro

er en hyggelig og smagfuld oplevelse. Nyd udsigten over Kertinge Nor fra den stemningsfulde restaurant. Alle kan føle sig velkommen på Munkebo Kro. Maden er hjemmelavet og stedet fungerer også som byens samlingssted for familiefester m.m.

Nyd også et lækkert kroophold på det charmerende og smukke sted.