Restauranter i Svendborg

Restauranter i Svendborg

Svendborg er Øhavets hovedstad og ligger smukt ved Svendborgsund. Byen oser af atmosfære og er en god og spændende handelsby. Hvert år er byen vært for Nordens største fødevaremarked Kulinarisk Sydfyn. Og med god grund, for mange spændende fødevareprodukter er produceret på Sydfyn. Svendborg er også Danmarks eneste Cittaslow by, hvilket betyder at der er fokus på kvaliteten i tilværelsen, at være engageret i nuet og give sig tid til at nyde.

Det sydfynske køkken bugner af lækkerier. Bliver du sulten, kan  du besøge en af havnefrontens restauranter eller søge op til  midtbyens mange restauranter og hyggelige cafeer.

Mange af områdets restauranter har taget Cittaslow-tankegangen til sig, og de gode sydfynske råvarer såsom fjordrejer fra øhavet, friske asparges og jordbær samt fine kartofler fra den fede muld, udgør en fast bestanddel af det sydfynske køkken.

Kort sagt, i Svendborg er der noget for enhver smag – find dit sted på www.visitsvendborg.dk